Hypnose mod brystkræft

Ny brystbevarende teknik til brystkræft

Det viser en amerikansk klinisk undersøgelse, der for nylig blev offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Journal of the National Cancer Institute.
200 kvinder, der alle stod over for at skulle opereres for brystkræft, blev ved lodtrækning inddelt i to grupper. Halvdelen blev guidet igennem 15 minutters hypnose, mens den anden halvdel, der udgjorde placebo-kontrolgruppen, nøjedes med at blive beroliget og lyttet til i ligeledes 15 minutter. Patienterne fik alle smertestillende og bedøvende medicin efter den sædvanlige procedure på afdelingen.

Tydelig effekt

Det amerikanske forsøg viste, at kvinderne i hypnose-gruppen var kortere tid på operationsbordet og havde brug for mindre smertestillende og bedøvende medicin under operationen. Også efter operationen var fordelene til at få øje på. Kvinderne i hypnose-gruppen havde mindre kvalme, færre smerter og var mindre trætte, utilpasse og psykisk påvirkede sammenlignet med kvinderne i kontrolgruppen.

Det er efterhånden veldokumenteret, at hypnose kan have en gavnlig virkning i forbindelse med operationer, men det er første gang, at det er undersøgt blandt kvinder med brystkræft, og det finder Professor ved Psykoonkologisk Forskningsenhed på Århus Sygehus, Bobby Zachariae ganske interessant.

– Det er helt sikkert en veltilrettelagt undersøgelse, som viser, at hypnose, som den er afprøvet her i en klinisk situation, kan hjælpe kvinder igennem deres operation med færre bivirkninger til følge, siger han.
Hypnose er foreløbig ikke realistisk ved brystkræft-operationer i Danmark, mener Bobby Zachariae.

Læs mere på www.KræftensBekæmpelse.dk