Oplysning om hypnose behandlingen

 

Professionel hypnoterapi er blevet en stadig mere naturlig behandlingsform i Danmark, som bruges i både hypnoseklinikker/lægeklinikker.

Du kan hos Jean Felix komme helt tæt på professionel hypnoterapi og mærke på din egen psyke, hvor overraskende hurtigt du kommer frem til dine resultater.

Hypnoterapiens anvendelsesområder:
Udover psykologiske problematikker har de fleste organiske lidelser vi kender, reelt også et psykisk moment som vil være tilgængeligt for hypnosebehandling – specielt i sammenspil med anden behandling, kan hypnoterapi fremskynde helbredelse.

I forbindelse med de mere almindeligt forekommende neuroseformer som angst, usikkerhed, panik, utryghed har hypnose vist sig yderst effektiv, ofte opnår man ikke den ønskede effekt i et terapiforløb, hvis man ikke samtidig tager hypnose i anvendelse.

Almindelige behandlingsområder:
Angsttilstande, mindreværdskomplekser, lampefeber, eksamensangst, præstationsangst, konfliktangst, panikangst, PTSD, generthed, jalousi, enhver form for angst ( i skolen, ved køreprøve osv.).

Depression eller Vinterdepression og træthedstilstande, humør, energi og arbejdsevne genvindes hurtigt ved hjælp af hypnosebehandlingen. Gælder også psykiske eftervirkninger af nervesammenbrud, hjernerystelse etc.
De kendte vinterdepressioner hærger mange – omkring hver tyvende dansker lider af denne sygdom.
Overlæge på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet, Henrik Dam, forklarer den vinterdepressives tilstand: “Vinterdepressive går i hi om vinteren. De forsøger at klare arbejdet, men fordi de har svært ved at tage sig sammen og svært ved at få tingene gjort, må de have hjælp af kollegerne, hvad de ofte er flove over.
Når de kommer hjem klasker de sammen og må stige helt af overfor det hjemlige. Samtidig holder de op med at besøge venner og familie – det ligger langt ud over, hvad de kan klare”, forklarer Henrik Dam, der også deltager i Depressionsgruppen på Rigshospitalet.

Fødselsdepression. Kvinder med fødselsdepressioner vil meget ofte kunne berette om, at de tidligere i deres liv har haft kortvarige episoder med angst eller depression, som måske slet ikke blev behandlet. Personlighedsmæssigt har de måske haft svært ved at give udtryk for vrede og håndtere aggressive følelser.
Når det lille barn skriger og stiller krav til sådanne kvinder, kan vreden dukke op fra det ubevidste. Men da de har svært ved at håndtere denne følelse, giver dette anledning til angst og frygt for at gå amok. De vrede følelser retter kvinden imod sig selv, og det viser sig enten som angstanfald eller depression.
En medvirkende årsag kan være, at kvinderne ofte har et uafklaret og problematisk forhold til deres egen mor. I den store omstillingsproces, som foregår efter fødslen, skal de nu til at finde deres egen rolle som mor. Derved kommer de uundgåeligt til at identificere sig og sammenligne sig med deres egen mor. Dette kan medføre, at de får meget svært ved at leve op til deres egne krav om at være en god mor.
Hvis de krav, som kvinden stiller til sig selv, er urealistisk høje, og de ikke bliver bearbejdet sammen med veninder, kæresten eller hendes egen mor – ja, så kan de være umulige at leve op til. Det kan medføre, at kvinden føler sig mislykket.
Kombineres de psykologiske og sociale faktorer med trætheden på grund af mangel på søvn samt de meget store ændringer, der indtræffer i kvindens hormoner efter fødslen, så kan der opstå en ond spiral. Kvinden føler sig mere og mere mislykket, sover dårligere om natten, og dermed bliver hun endnu mere træt. Hun orker mindre og mindre og føler sig igen endnu mere mislykket.
Der indtræffer meget store forandringer både i kvindens kønshormoner samt i hendes stofskiftehormoner efter fødslen. Nogle kvinder er særligt følsomme over for disse forandringer, og sammen med nogle af de andre faktorer, som er nævnt her, kan de medvirke til at udvikle depression.
Hvis depressionen er brudt ud eller er ved at bryde ud, er det meget vigtigt, at man hurtigst muligt får hjælp. Alt tyder på, at hvis man sætter hurtigt ind mod depressionen, er den nemmere at få has på. Det vil sige, at man skal henvende sig og fortælle om, hvad man føler, selv om det kan være svært.
Depressionen kan dog forsvinde efter nogle måneder eller i løbet af et års tid. Det er imidlertid meget lang tid og meget enerverende at gå med de særdeles ubehagelige symptomer.

Fobier Alle former for fobier (garanterer du slipper af med dine fobier), OCD, tvangstanker, flyskræk (garanterer du kommer ud at flyve), tandlægeskræk, højdeskræk, skræk for kryb (araknofobi m.m.), ansvarsangst, pladsangst, angst for snavs, mørkeangst, situationsangst etc. Læs mere vedr. fobier ved at klikke på Ny forskning under menuen på forsiden.

Søvnløshed kan ofte kun overvindes med hypnose. Det gælder såvel indsovning som søvnens dybde og længde.

Søvnbehov:
Søvn er en fysiologisk nødvendighed for alle levende væsener. Søvn har afgørende betydning for kroppens genopbygning, og mangel på søvn kan både påvirke immunforsvar og kognitive funktioner som hukommelse og indlæring. Enhver der har oplevet en nat med dårlig søvn, ved hvordan det kan påvirke humør, koncentration og ydeevne.

Mængden af søvn:
Hvor meget søvn man har brug for, er individuelt og varierer desuden med alderen. Små børn har brug for meget søvn, mens behovet falder med alderen. Dog er søvnbehovet forholdsvis konstant efter 30 års alderen. Det gennemsnitlige søvnbehov for voksne er cirka 7½ time med store individuelle forskelle.
Generelt kan man sige, at man får tilstrækkeligt med søvn, hvis man føler sig udhvilet om dagen. Dette medfører, at enkelte mennesker klarer sig med mindre end seks timers nattesøvn, mens andre har brug for ni timer eller mere. Begge dele kan betragtes som normalt. Man bør sove regelmæssigt hver nat. Det er således ikke optimalt, at man udvikler udtalt søvnmangel i løbet af ugen, for derefter at ’sove ud i løbet af weekenden’.

Seksuelle forstyrrelser. impotens, frigiditet, menstruationsanomalier. etc.

Jalousi. Jalousi opstår, når der er nogen eller noget, man er bange for at miste. Misundelse vågner, når der er noget, en anden har, som man selv vil have, men tror er uopnåeligt. En mand bliver jaloux, fordi han mener, at den opmærksomhed, som hans kone giver andre, tilhører ham alene. Det kan være en anden mand, men det kan også være hendes forældre eller børnene. Ægtefæller kan føle jalousi over den andens arbejde eller fritidsinteresser. Det menneske, som udøver jalousi, kan i sin besiddertrang være så utålelig, at den anden løber sin vej.
I vor kultur, med den indstilling vi har til kærligheden og seksuallivet, blomstrer trangen til at besidde og sætte sig på den andens udfoldelsesmuligheder. Vi flytter sammen og gifter os fordi vi ønsker nærhed og omsorg, men i hverdagen er det venskabet og kammeratskabet, som skal være det grundlæggende i forholdet mellem to, og her er ikke plads til jalousiens terror, som er en hæmsko for udvikling hos begge.

Kan man bekæmpe sin jalousi?
Hvad hvis man nu ikke kan gøre for, at man er jaloux? Man kan faktisk forlange af et voksent menneske, at det selv tager ansvar for alle sine følelser, selvom de har rødder langt tilbage i barndommens oplevelser, hvor man blev svigtet til fordel for en bror eller søster, eller hvor man følte, at ens forældre svigtede.
Måske fik man ikke kærlighed, da man var barn, og når man som voksen møder et menneske, som giver en kærlighed, bliver det så dyrebart, at man går i evig frygt for at miste den kærlighed. Det første skridt til at bekæmpe følelsen af jalousi er erkendelse af, at man har det sådan. Dernæst må man prøve at finde ud af årsagen. Er du blevet svigtet af en tidligere kæreste ? Har han eller hun været dig utro?
Eller har du selv været utro ? Hvis det er tilfældet, tror du måske, at når du har haft et sidespring, så er det også noget din partner praktiserer. Du synes måske, at du er den, der elsker højst i Jeres forhold og er usikker på, om din ægtefælle elsker dig lige så højt.
Du må tale med din partner om de tanker, du har gjort dig, for det gør ondt at være jaloux, og det bruger alt for meget energi. Der bliver ikke meget tid tilbage til de positive tanker og til den kærlighed, du skal give den, du mener, du elsker så højt og lever sammen med.
Mange prøver uden held at bekæmpe deres jalousi, hvor de negative følelser så kommer ud som aggression. Man kritiserer sin partner og lader utilfredsheden ende i skænderier og surhed over dagligdagens småting.
Nogle vil måske hævde, at mennesker, der lider af jalousi, netop er mennesker, som er lidenskabelige i deres kærlighed og ikke er i stand til at forsvare sig overfor egen aggression. Andre, som ikke kender til jalousifølelsen, har isvand i årerne og ved ikke, hvad det vil sige at elske.
Alt i alt, er det svært at få et godt liv med evig jalousi i sindet.

Talelidelser, stammen, aphoni, blokering “præstesyge” etc.

Fordøjelsesforstyrrelser, forstoppelse, diarré, mave- og tarmkatar, mavesår, tarmsår, mave anomalier, nervøse mavesmerter, opkastninger, kvalme etc.

Kredsløbsforstyrrelser, nervøse hovedsmerter, “migræne”, svimmelhed, øresusen, nervøse hjertesmerter, forhøjet blodtryk, dårligt blodomløb etc.

Åndedrætsforstyrrelser, astma, nervøs bronchitis etc.

Blæreforstyrrelser, nervøst vandladningsbesvær, ufrivillig vandladning, natlig vandladning etc.

Funktionelle krampetilstande og lammelser, gangforstyrrelser, rysten, tvangsbevægelser etc.

Unormale tilstande i hudens kirtler og blodkar, rødmen, abnorm svedafsondring, visse former for eksem og uren hud.

Muskelinfiltrationer og smerter, visse former for gigtsmerter, ischias, lumbago, leddegigt (i begyndelsesstadiet), neuralgier, fantomsmerter, psykogene smerter efter operation m.v.

Rygeafvænning.

Overspisning.

Trang til søde sager.

Kræsenhed.

Stress.

Allergiske reaktioner.

Astma.

Eksem. (ikke organisk betinget) og visse typer hudlidelser (udløst af stress).

Generthed.

Ordblindhed. (ikke organisk betinget).

Fobier. Eks. Ormefobi (scolicifobi), hydrofobi (vandskræk) o.lign.

Angst. (Angst i alle afskygninger).

Tandlægeskræk.

Flyskræk, Klaustrofobi.

Eksamensskræk.

Skræk for forskellige insekter.

Mørkeræd.

Nåleskræk.

Panikangst.

Migræne/hovedpine. (ikke organisk betinget).

Selektiv mutisme.

Neglebidning.

Uro.

Nervøsitet.

Konflikskyhed.

Sengevædning.

Søvnbesvær.

Impotens. (ikke organisk betinget).

Ludomani. (høj behandlingsparathed er nødvendig).

Usikkerhed.

Selvværd.

Selvtillid.

Modløshed.

Følger af mobning.

Tvangstanker (OCD).

Følger af overgreb, sexuelt misbrug, grænseoverskridelse.

Uhensigtsmæssigt temperament.

Post traumatisk stress.

Sportspræstationer.

Gennemslagskraft.

Handlekraft.

Initiativ.

Motivation.

Energi.

Udadvendthed.

Koncentration.

Hukommelse.

Studievaner.

Læsebesvær.

Spiseforstyrrelse. bulimi, anoreksi m.v., (overvægt/vægttab).

Bulimi :
Hvad er spiseanfald/bulimi?
Bulimi (også kaldet ædeflip) er en spiseforstyrrelse, som hyppigst optræder hos piger og unge kvinder fra 15-16 års alderen til 20-25 års alderen. Sygdommen er karakteriseret ved:
Spiseanfald hvor der indtages store mængder mad på kort tid.
Spisetrang, en uimodståelig trang til mad her og nu, en trang der ikke kan overvindes.
Ønsket om at tabe sig ved at anvende slankekure, faste, opkastninger, vanddrivende medicin, motion og lignende.

Hvorfor får man sygdommen?
Man kender ikke årsagen til at sygdommen opstår. Mange forskere er enige om, at spiseanfald er i familie med nervøs spisevægring. Man mener, at der er flere faktorer, der har betydning for fremkomsten:
– Personlige faktorer.
– Sociale forhold.
– Kulturelle forhold.
For eksempel er det en tilstand, som fortrinsvis ses i den vestlige verden, hvor vi dyrker den slanke og veltrænede kvindekrop som ideal, og hvor der er mad nok.

Anoreksi:
Nervøs spisevægring er en spiseforstyrrelse, som især rammer piger i alderen 12 – 20 år. Drenge kan dog også få det.
Sygdommen er karakteriseret ved:
Vægttab, som personen selv fremkalder ved at undgå fed mad, motionere meget, indtage medicin (afføringsmidler, vanddrivende tabletter) eller ved at fremkalde opkastning.
– Stærk frygt for fedme og vægtstigning.
– At alle tanker kredser om mad og kalorier.
– At personen laver mange regler for, hvad hun vil spise, og hvor meget hun vil motionere.
– At personen sætter sig et lavt mål for, hvad hun vil veje.
– Hormonforstyrrelser med manglende menstruationer.

Borderline, manglende indlært evne til at rumme og integrere såvel behagelige som ubehagelige følelser hos sig selv og andre.

Mennesker med Borderline personlighedsforstyrrelse er ofte emotionelt ustabile og impulsive uden at tænke på konsekvenserne. De kan være lunefulde og uforudsigelige – ofte med meget hedt temperament. Disse mennesker har ofte problemer med at bevare et nært forhold til andre mennesker, fordi forholdet ofte bliver meget intenst, men ustabilt.
Det er centralt, at man har en meget usikker identitetsfølelse, hvor man ændrer sine meninger og holdninger, alt efter hvem man er sammen med. Man svinger ofte mellem meget positive og meget negative følelser for andre mennesker og kan have svært ved at leve sig ind i deres følelser, fordi man heller ikke kan finde ud af sine egne.
Der er mange årsager til, at man kan få en sådan personlighedsforstyrrelse. Hvis nogen i ens familie har en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse eller lider af depressioner, har man større risiko for selv at få personlighedsforstyrrelsen. Mindre hjerneskader, for eksempel fordi man ikke fik ilt nok under fødslen, kan øge risikoen. En anden forklaring kan være, at man har haft en ustabil barndom, hvor ens forældre for eksempel har drukket eller misbrugt stoffer, eller man har været meget overladt til sig selv. Man kan også have været udsat for fysiske eller seksuelle overgreb.
Mennesker med borderline forstyrrelser kommer ofte til lægen på grund af depression, som de meget let udvikler. Typisk ved forladthed. Denne depression skal behandles på almindelig vis, men selve personlighedsforstyrrelsen behandles bedst med terapi.

Alkoholmisbrug, eller et pillemisbrug kan være grundet en fundamental forkert eller utilstrækkelig indstilling til sig selv eller ens medmennesker.

Drikker du for meget?
Det kan være svært at få en fornemmelse af, hvor meget man drikker. En god start kan derfor være, at du i en periode fører dagbog over dit alkoholforbrug.
Brug en kalender og sæt en streg, hver gang du drikker en genstand. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder højst drikker 7, og mænd højst drikker 14 genstande om ugen. Det anbefales desuden, at man ikke drikker over tre genstande ved en enkelt lejlighed.
Overstiger dit alkoholforbrug Sundhedsstyrelsens grænser, er det en god idè at overveje at skære ned på forbruget.

Har du problemer med at styre dit alkoholforbrug?
Har du i en længere periode et ret højt alkoholforbrug, udvikler du tolerans. Det vil sige, at der skal mere og mere alkohol til, før du mærker en virkning. At have en høj tærskel for at mærke beruselse kan måske være rart, men du skal være opmærksom på, at det også er et faresignal.
Du kan sammenligne tolerans overfor alkohol med en manglende evne til at føle smerte. Hvis du ikke kan mærke smerte, flytter du ikke straks hånden, hvis du kommer til at sætte den på en varm kogeplade. Først når det er for sent, opdager du, at du har brændt dig. Et længerevarende, stort alkoholforbrug betyder simpelthen, at du til sidst mister kroppens naturlige signaler for, hvornår du har drukket for meget, og derved risikerer at skade dig selv.

Stress, mister du overblikket, koncentration, tolerance til dig selv og dine omgivelser, bliver du destruktiv.

Dårlige vaner, neglebidning nervøs kløen i ansigt eller på kroppen etc.

Tics, blink med øjenlåg, uregelmæssig bevægelser af arme, ben, hoved,
(stød).

Tobaksafvænning, mere om tobaksafvænning under hovedmenu.

Ovenstående oplistning er ikke fuldstændig, idet der kan foreligge helt særlige problemer, som den enkelte ønsker hjælp til at løse og hvor samtidig hypnoterapi har vist sig som en tilstrækkelig terapiform.