Enkelfobi er angst, der er begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for dyr (for eksempel edderkopper), højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, besøg på offentlige toiletter, indtagelse af visse fødemidler, tandlægebesøg eller synet af blod.

Den fobiske angst er overdreven og urimelig, fordi den optræder i situationer, der normalt ikke betragtes som farlige. Selv om man ved, at angsten er overdreven, kan man ikke kontrollere den, og man undgår derfor de situationer, der udløser angst. Alene tanken om at skulle udsætte sig for fobiske situationer udløser fobisk angst.

Normale fobiske reaktioner er hyppigt forekommende, og man vil først tale om enkelfobi som en psykisk lidelse, når den fobiske reaktion så udtalt, at det påvirker dagligdagen, eller får særligt uheldige følger, for eksempel hvis en person undlader at gå til tandlæge trods en tandbyld.

Hvorfor får man enkelfobi?
Typiske enkelfobier som angst for lukkede rum, højder og insekter opfattes som medfødte angstreaktioner, opstået under menneskets lange udviklingshistorie. På et vist tidspunkt har de haft betydning for artens overlevelse.

Andre enkelfobier er angstreaktioner, der skyldes uhensigtsmæssig indlæring, for eksempel hvis man ikke tør køre i bil, fordi man har været udsat for en let påkørsel, eller et barn, der frygter edderkopper, fordi det har set moderen skrige gang på gang ved synet heraf.

Hvordan føles enkelfobi?
Man er bange for en eller flere af ovennævnte fobiske situationer.
Man undgår situationer, selv om man erkender at angsten er overdreven eller urimelig.
Den fobiske angst er til betydelige gene i dagligdagen.
Når man udsættes for situationerne eller ved tanken herom opstår der karakteristiske psykiske og legemlige angstsymptomer som:
hjertebanken
sveden
rysten
mundtørhed
åndenød
kvælningsfornemmelse
smerter eller trykken i brystet
kvalme eller maveuro
svimmelhed
uvirkelighedsfølelse

Ved nogle former for enkelfobi, fx at se blod eller få taget en blodprøve, kan der være tilbøjelighed til pludselig besvimelse.

Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt at blive opmærksom på sin fobiske reaktioner og sin adfærd over for de angstfremkaldende forhold. Det forudsætter ofte grundig information og rådgivning, men har man først lært nogle vigtige teknikker overfor fobiske situationer, kan man hurtigt lære at kontrollerede dem og efterhånden afsvækkes de eller forsvinder helt.

Hvordan stiller lægen diagnosen?
Enkelfobi diagnosen stilles ud fra de anførte symptomer, og for en præcis diagnose er en forudsætning grundig samtale. Enkelfobi kan ses som led i andre angstlidelser og ved depression, og en grundig psykiatrisk vurdering kan i nogle tilfælde være nødvendig. En generel helbredsundersøgelse er dog sjælden nødvendig.

Hvordan behandles enkelfobi?
Gennem terapi ændres personens uhensigtsmæssige tanker omkring fobiske situationer. En vigtig del er stadig information om lidelsen, dens symptomer og årsager. Det er særligt vigtigt at forklare, hvorledes fobier opstår, og hvorfor de vedligeholdes, selv om man kan se det urealistiske heri. I lette tilfælde kan information og rådgivning være tilstrækkelig.
Via evt. behandling vil de “signaler + impulser” som tidligere blev oplevet som symptomer i forhold til en fobi endelig forsvinde, så man igen kan blive et velfungerende og helt fobi-frit menneske