Tobaksafvænningsinfo.

Enhver kan vænnes fra tobakken. Men afvænningen skal gribes rigtigt an.
De fleste begår den fejl, at sætte viljen ind imod tobakken. Ved viljeanspændelse samles opmærksomheden om tobakken, og jo mere man tænker på tobakken, jo stærkere bliver trangen.

Tobakstrangen beror på en vanedannelse, der som alle andre vaner har deres sæde i underbevidstheden. Og fordi underbevidstheden ligger udenfor viljens herredømme betyder det at enhver dårlig vane – også tobakken – kun kan bekæmpes og løses effektivt når underbevidstheden påvirkes direkte, dette sker bedst ved hypnose og suggestion.

Hypnose er den mest effektive tobaks-afvænningsmetode som eksisterer til at opnå frigørelse fra tobakstrangen, allerede efter én enkelt behandling.

Metoden kræver ingen specielle forkundskaber eller for-træning.

Jeg skræddersyer behandlingen til dig, dvs. behandlingen bliver lavet helt efter dine “mål”, så både din lyst din trang, fysisk som mental afvikles.

Du behøver ikke supplere med hverken nikotin plaster eller nikotin tyggegummi.

Som noget helt naturligt indgår vægtkontrol også i vores tobaksafvænning, da jeg véd, at ingen ønsker at tage på i vægt når de er holdt med at ryge. Desuden medfølger gratis en vægtabs-cd hvis man skulle ønske at tabe sig yderligere.

Klientudtalelse

Fik hypnose – og har ikke røget siden…

HYPNOSE – SVINDEL OG HUMBUG….
Så kontant gav en medblogger sin mening til kende, da jeg for et stykke tid siden skrev, at jeg havde læst om en hyptonisør, der fortalte, at ved at påvirke vores underbevisthed igennem hypnose kunne han fjerne vor trang til cigaretter – kort sagt tobaksafvænning.

Jeg har desværre fået konstateret lungekræft, og skal nu starte på en kemokur om fire dage, så det mindste, jeg kan gøre for at give en hånd med til et bedre resultat ved kemokuren, var jo at lægge cigaretterne på hylden.

Og tro nu ikke, at vi taler om en lille pakke 10-styks. Nej vi taler faktisk om et forbrug på små 60 cigaretter (tre prk. 20 stk.) om dagen) igennem vel omkrig 40 år. Så er der ikke noget at sige til, at jeg har rygerlunger og nedsat åndedrætsfunktion, hvilket for øvrigt ikke har generet mig tidligere, da jeg for mindre end 10 år siden løb marathonløb i både Berlin og London.

Men sidste år fik jeg så dobbelsidet lungehindebetændelse, og så var det, de fandt ud af, at jeg altså desværre også har lungekræft i begge lunger og ikke kan opereres, men kun tilbyde mig en kemokur.

Hvordan det så vil udvikle sig, vides selvsagt ikke, men kan vel selv give en hånd med, så forløbet går lidt bedre, og altså sprang på jeg på den hypnosekur trods de bastante advarsler fra bl. a. en bogskriver, der skrev, (som nævnt i starten) at hympose var svindel og humbug…

Se, det kan jeg jo ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt, men sandheden er den, at jeg siden hypnosen i fredags ved midddagstid ikke har røget så meget som en eneste cigaret og – hvad vigtigere er – heller ikke har følt trang til at tænde en cigaret.

Så humbug eller ej – hos mig virker den hypnose altså, og selvfølgelig er jeg spændt på, om jeg helt og aldeles er frataget lysten til tobak – for så vil jeg sige, at det er de bedste penge, jeg nogensinde har givet ud i hele mit liv.

Jeg vil gerne nævne navnet på den hyptonisør, der har hjulpet mig, men vil vente lidt endnu for at være sikker på, at jeg ikke får et tilbagefald, og det er jo så til dels ikke hans skyld, men måske var hypnosen så ikke så effektiv, som jeg tror, den er i dag.

Hvis jeg stadig om en uge er totalt røgfri, og ikke har nogen som helt lyst til tobak, så vil jeg med glæde offentliggøre hyptonisørens navn, så andre også kan få glæde af hans behandling – for så er han ganske enkelt enestående i sin behandling og kan utvivlsom også hjælpe andre, der kommer i min situation – eller blot ønsker at lægge de sygdomsfrembringende smøger på hylden.

Så vi høres ved om en uge…

Klientudtalelse efter tobaksafvænningen

Hypnotisøren vandt over 60 Prince dagligt…

Nu tør jeg både vise ham og fortælle hans navn.

Jean Felix hedder han, og er hypnotisør med bl. a. klinik i Århus.

Og det, der gør Jean Felix særlig spændende er, at hans hypnose virkelig hjælper. Jeg røg 60 Prince om dagen, har fået konstateret lungekræft, og skal nu på kemokur.

Det mindste, jeg kunne gøre for at hjælpe kemokuren om ikke til helbredelse, så dog at gøre den mere livsforlængende, var at lægge cigaretterne på hylden. Men hvordan gør man det. Jeg har prøvet alt. Plastre, mundspray, plastikcigaretter med små nicotinhystre i og hvad de ellers foreslog hos en rygestop-ekspert på mit apotek.

Men lige meget hjalp det!

Så læste jeg om hypnose og helt ærligt. Jeg troede ikke en pind på det, men kontaktede Jean Felix for det kunne da i det mindste ikke skade at prøve. Vi aftalte tid og han sagde:

– Du skal ikke gøre noget som helst, og du må gerne ryge på vej hertil fra Sjælland til Århus, det betyder ikke noget, sagde Jean Felix – og jeg gjorde mig mine tanker. Det her er penge ud af vinduet, men prøves skulle det.

Og lad os så springe lige ud i det..

Hypnosen hjalp lige på stedet. Jeg satte mig ned i min bil efter behandlingen og kørte tilbage til Sjælland, og havde ikke den fjerneste lyst til en smøg. Pakken lå i bilen, så jeg kunne sidde og skele til den, men ikke på noget tidspunkt blev jeg fristet. Jeg var kort og godt røgfri.

Jeg skrev om min besøg hos Jean Felix på min blog, men ville dengang ikke nævne hans navn, hvis det nu viste sig, at hypnosen ikke holdt. Nu tør jeg godt fortælle, hvem han er. Nævne ham ved navn og anbefale ham på det kraftigste. Hans hypnose var et mirakel.

Som han selv siger: Hypnoseterapi kræver IKKE, at man skal tro på hypnose, for at det virker…

Og manden har jo ret. Jeg troede ikke en pind på det, men håbede selvfølgelig – og det viste sig, at han havde ret. Jeg røg som nævnt 60 cigaretter (tre pr. 20 stk.) om dagen og holdt op, det øjeblik jeg havde fået hypnose.

Jeg fatter det ikke selv, det må jeg erkende. Og skylder også at komme med en enkelt tilståelse. Jeg sov dårligt i lang tid efter rygestoppet. Jeg havde det ikke godt. Havde kvalme. Var raskløs – og kroppen virkede forkert. Det tror da pokker.

Efter en daglig dosis på 60 Prince om dagen, skulle der vel komme en modreaktion fra kroppens side efter det pludselig stop. Da jeg havde været på sygehuset og fået at vide, hvordan kemobehandlingen skulle foregå, røg jeg lidt ned i en dal og indrømmet – jeg tog en smøg – røg halvdelen – og har siden ikke rørt min pakke cigaretter igen.

Så hypnosen hjælper altså 100 pct., mens kroppens sygelige trang efter den daglige dosis på 60 stk. om dagen, og nu pludselig nul nicotin, lige knækkede en enkelt gang. Det kan jeg godt tilgive Jean Felix.

Hans hypnose var og er fantastisk!

N.B. Behandlingen – hypnosen – kostede 3000 kr. – jeg fik een behandling og Jean Felix er ikke bekendt med, at jeg på sin måde her gør reklame for ham. Det er og må ikke opfattes som bestilt REKLAME – men hjælp til andre, der gerne vil sige farvel til den forbandede og dødsensfarlige tobak….