Leve i nuet

Leve i nuet

Nuet opstår af de evige forandringer, der skaber og former din hverdag.

Tænker du bevidst over at handle tilstrækkeligt fleksibelt i denne hverdag?

Alle mennesker ønsker at være lykkelige. Vi ønsker alle at kunne omsætte de indtryk og impulser, vi udsættes for dagligt, til kreativitet og positiv energi.
For at kunne bevare et ungdommeligt, energisk og livsbekræftende sind er det nødvendigt, at vi hele tiden udvikler os ved hjælp af den konstante strøm af informationer og signaler, vi bliver præget af gennem vores omgivelser.

Sagt med andre ord: Enhver påvirkning vil altid være subjektiv. Det er din evne til at fortolke disse inputs, som skaber din helhedstilstand, og dine tanker som skaber din virkelighed.

 

Din fortid styrer dit liv for meget

Måske kan du genkende, at din fortid (historik) styrer dit liv for meget. Du er altid opslugt af negative elementer, tanker og følelser, du for længst burde have frigjort dig fra.
Hvis dette er en del af din oplevelse og virkelighed, skyldes det, at du ikke længere selv har de tilstrækkelige forudsætninger for at kunne ændre din egen situation og dit eget mønster. Grunden er, at selvom du med din bevidsthed er kommet videre, lider din underbevidsthed stadig under de påvirkninger/erfaringer, du i din fortid har været udsat for.
Pr. naturens lov findes der parametre, som betyder, du ikke selv aktivt kan gå ind og lave om på din egen underbevidsthed, da det sandsynligvis ville ende i et stort kaos, hvis vi alle lavede helt om på os selv fra den ene dag til den anden.
Man kan dog uden tvivl have en positiv indflydelse på sin egen underbevidsthed, men det er meget afgørende at rydde op i forældede negative følelsesmæssige tilstande, så de ikke skaber tilbagefald og ligger i vejen for fornyelse.

Denne påvirkning, omprogrammering, kan med fin finesse tilpasses og ske i forhold til din overbevisning, dine ønsker og dine behov.
Ønsker du at tabe dig, slippe af med dårlige vaner, ændre et uønsket mønster til et sundt og berigende mønster, blive fri for fobier, angst, (vinter)depression, eller bare forbedre din overordnede livskvalitet, har jeg mulighed for at sammensætte terapien præcis efter dine ønsker.