Hvordan foregår en hypnose session?
Ved brug af hypnoseterapi gør jeg underbevidstheden opmærksom på, at uønskede symptomer er unødvendige. Underbevidstheden er ikke bevidst om det, før den bliver gjort opmærksom på, at der ikke er et behov for at være nervøs, stresset eller deprimeret. Den fornyet ubevidste tilgang til omgivelser, forplanter sig gradvis i bevidstheden og symptomerne er aftagende, indtil de forsvinder.
Hypnose sessionen begynder
Efter vores samtale kan sessionen begynde. Her ligger man behageligt hjemme i egne omgivelser, hvor der er ro. Ved at følge min vejledning og fokusere på noget konkret, slipper man gradvis, og vil efter nogen tid opleve at falde hen i en afslapning. Underbevidstheden vil komme op til overfladen og blive modtagelig overfor omgivelserne, i dette tidsrum er jeg ”omgivelserne”, da jeg er stemmen, underbevidstheden lytter til. Ved denne tilstand med hypnoseterapi, er man modtagelig i ca. 45 minutter.
Først en samtale
Grunden til samtalen er, at problematikken ofte stikker dybere end man tror. Ved eksempelvis tandlægeskræk, er det typisk en frygt for at miste kontrollen og overblikket i situationen mere end, at besøge tandlægen, sandsynligvis da man giver afkald på kontrollen kortvarigt imens man sidder i stolen.