Vægttab på 42 kilo
Livet er blevet så smukt, fuld af muligheder og lige til at bruge løs af.
Jeg har vejet 42 kilo mere, end jeg gør i dag. Det var før, jeg kom i behandling hos Jean Felix. Jeg har tidligere haft svært ved at sige Nej Tak, når venner og familie bød på middag. Jeg ville jo ikke gøre nogen kede af det. Det var før jeg kom i behandling hos Jean Felix. I dag tager jeg selv salat/råkost med, eller de sørger for, at der er fedtfattig mad til mig, eller jeg bestiller fedtfattigt efter aftale med køkkenet, når jeg går på cafe eller restaurant.
Jeg kunne tidligere tømme et køleskab, når jeg blev ked af det, vred, skuffet, irriteret, eller når jeg var spændt, forventningsfuld og opsat på at leve op til andres eller egne forventninger og krav, eller når jeg var stjerneglad og sprudlede af pjank og pjat det var før jeg kom i behandling os Jean Felix. I dag har jeg ikke samme behov for at afreagere følelserne, og skulle det dukke op, så har jeg nu et væld af andre muligheder for at afreagerede høre musik, prøve tøj, gå med hunden, løbe eller cykle, gå i svømmehal og sauna, snakke med en veninde eller kaste mig over et af de mange praktiske gøremål i huset eller haven, som jeg altid har klar og planer om at komme videre med. Eller jeg maler, digter, skriver eller læser en god bog.
Før var jeg så afhængig af hele tiden at gøre alle tilpas. Det var før, jeg begyndte at gå til behandling hos Jean Felix. I dag har jeg erkendt, at man umuligt kan gøre alle tilpas. At man må være sig selv – og at det er godt nok. For kunne jeg ikke købe tøj i en modebutik. Jeg kunne ikke passe det. Ingen ekspeditricer henvendte sig til mig. Jeg måtte selv bede om at få lov at betale, når jeg havde sneget mig ind for at købe en bluse til min teenagedatter. I dag kan jeg knapt komme inden for døren, før ekspeditricerne henvender sig, og de giver mig en overordentlig fin behandling.
Før måtte jeg mobilisere alle mine kræfter, når jeg skulle stå frem og sige noget for andre. Ja, bare tale med mere end 6 ad gangen var ubehageligt. Nu tænker jeg ikke længere over at være i fokus. Jeg er fri for altid at gå og tænke over og forsøge at skjule et uheldigt og for omfangsrigt udseende. Jeg påtænker en fremtidig foredragsvirksomhed.
Før ville jeg ikke være bekendt at cykle. Jeg troede, at bilisterne grinte af “Det store læs på cyklen”. I dag cykler jeg, når jeg har lyst. Nyder motionen og den friske luft. Skænker ikke bilisterne en tanke som før. Indkasserer derimod ofte et hej og et smil fra de overhalende cykelryttere.
Før ville jeg ikke være bekendt at dyrke motion. Mine ben og knæ kunne heller ikke klare det på grund af overvægten. I dag vandrer jeg glad lange ture, går i svømmehal, spiller badminton og tennis, løber og danser, styrketræner, padler i kano – og hvad jeg ellers kan komme til. Det er en meget stor lykkefølelse at kunne bruge sin krop frit. At mærke, at den lever.
Før brød jeg mig ikke om at bruge noget videre make-up. Lysten var der, men jeg ville ikke være et bekendt. Var for flov over mit udseende, det var før, jeg kom i behandling hos Jean Felix. I dag er det blevet en del af min dagligdag. Jeg lever.
Før kunne jeg ikke gå hen ad gaden en sommer ag uden at pakke mig ind i overtøj og krybe inde langs med husfacaderne. Det var før Jean Felix. dag slentrer jeg naturligt og roligt ned ad strøget i ærmeløs bluse og flagrende nederdel ude midt i bybilledet. Uden at behøve tænke på, hvordan jeg ser ud. Befriet og lettet.
Før gemte jeg mig hjemme, sagde nej til samvær med andre, følte mig kejtet og besværet. Følte mig som en stor fiasko. Hæmmet og stækket. På alle måder. Det var før Jean Felix.
Jeg har prøvet alt for at tabe mig. Ved alt om kure, fastede, indførte sund levevis og vegetarmad. Men hver gang mislykkedes det. Jeg røg ind i en barriere, der var for svær at komme over. Tog det hele på igen og lidt til. Jeg måtte give op og fik det endnu værre. Komplekserne tog til for hver gang. Jeg reflekterede og fandt, at barrieren måtte være af psykisk art. Måske grundlagt i barndommen i forbindelse med et voldsomt overfald. Det var efter den tid, min vægt begyndte at stige, og jeg brugte kiloene til beskyttelse. Jeg opsøgte Jean Felix. Fortalte om mindreværd og angst. Jeg overlod min psyke til ham, og så brugte jeg min energi pa at sammensætte en kost og et motionsprogram, der passede til mig. Små daglige gåture, der blev tiI lange vandreture. Fedtfattig kost, der lev til rene rå-kost og frugtdage. Fandt på små belønninger i form af lidt nyt tøj – det blev også hurtigt en nødvendighed.
Det er mit ønske, at Jean Felix vil give dig min pjece, så jeg kan fortælle dig, at det ER muligt at tabe sig. Og at holde sin vægt. At man selv må skabe sig nogle nye, gode vaner og lægge sin livsstil om – men først og fremmest, at man trygt kan lægge sin psyke i hænderne på Jean Felix.
Der er virkelig noget at glæde sig til. Jeg under dig at hele mit hjerte, at du far lov at opleve samme befrielse og lykkefølelse som jeg over at komme af med alle de overskydende kilo. Og at opleve andres respekt for din person.
Mit liv har slået en kolbøtte. Det er blevet værd at leve, og jeg har en umådelig appetit på tilværelsen og dens muligheder. Glæder mig til hver morgen at komme op og i gang. Der er så meget, jeg gerne vil. Livet er blevet så smukt.
Held og lykke med dit samarbejde med Jean Felix.
BB